Vi er på udkig efter dygtige medarbejdere til vores projektafdeling, som sætter en ære i at skabe værdi for vores kunder gennem brugen af Microsoft 365.
Vores projektafdeling spiller en afgørende rolle i at sikre, at vores kunder får den rette IT-løsning, der passer præcist til deres behov.
Som kommende Microsoft 365 specialist vil du blive medansvarlig for implementering og/eller drift af Microsoft 365 løsninger samt sikre en høj grad af kvalitet og funktionalitet. Hertil vil der naturligvis være et stærkt fokus på sikkerhed.
Vores kompetente projektafdeling består for nuværende af vores Head of Project, to Project Managers, to Network Consultants, fem IT Consultants og en Service Consultant.
Her arbejder vi i faste rammesæt på projekterne, som netop er med til at skabe en høj grad af effektivitet og gennemsigtighed - både i arbejdsgangene og for vores kunder. Indenfor rammesættet vil du få rig mulighed for at sætte dit præg på løsningerne og udvikle dine kompetencer.
Opgaverne er ikke låst mod en specifik retning (implementering eller drift), men vil blive tilpasset den rette kandidats kvalifikationer og interesser. Dette giver dig som kandidat mulighed for at forme din egen karrierevej hos Complea med opbakning fra vores Academy.
Du vil opleve Complea som en dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vores medarbejdere, Compleanerne, er vores vigtigste aktiv, hvorfor du vil opleve en flad struktur, som tydeligt forgrener sig i vores ledelsesstil. Den åbne dialog, ansvar og inddragelse på tværs er afgørende for, at vi som virksomhed lykkedes med vores vision om at være den markedsledende samarbejdspartner inden for værdiskabende IT- og digitaliseringsløsninger.
Dit primære arbejdssted vil være på vores hovedkontor i Nørresundby, men der vil også være arbejdsdage på vores kontor i Frederikshavn.
Jobbet som IT Consultant
Jobbet indbefatter bl.a.:
- Implementering og/eller drift af Microsoft 365 løsninger
- Integration af Microsoft 365 med andre systemer og applikationer
- Fejlfinding og løsning af tekniske problemer relateret til Microsoft 365
- Migrering fra eksisterende løsninger
- Sikre optimal beskyttelse og sikkerhed i løsningerne – bl.a. ved implementering, identitets- og adgangsstyring samt beskyttelse af data i on-premise og cloud-miljøer
Vores kommende IT Consultant
Vi forestiller os, at du:
- Har en bred erfaring med implementering og/eller drift af Microsoft 365-økosystemt
- Bl.a. indenfor SharePoint, Endpoint, Entra og OneDrive
- Besidder en stærk forståelse af sikkerhed i Microsoft 365
- Er ansvarsbevidst og detaljeorienteret i din opgaveløsning
- Evner at arbejde selvstændigt og tage initiativ
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Relevante certificeringer inden for Modern Work vil være en fordel, men er ikke et krav.
Velkommen til Team Complea
Vi kan tilbyde dig:
- En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
- En grundig introduktion til teamet samt oplæring i arbejdsopgaverne
- Kompetente, engagerede og hjælpsomme kolleger
- En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
- En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier aktivt benyttes
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy – herunder relevante certificeringer, kurser mv.
- Onboardingprogram via vores People & Culture Manager, der vil bistå og rådgive både før, under og efter ansættelsen, og altid åben for spørgsmål
Vi vil gerne gå en ekstra mil for vores medarbejdere – derfor gør vi også noget ekstra ud af hverdagen med små overraskelser, sjove arrangementer, tiltag med personaleforeningen og et velfærdsministerie der sørger for lækker og varieret frokost.
Tiltrædelse:
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.
Har stillingen vakt din interesse, så send os gerne dit CV.
En ansøgning er ikke et krav, hvis dit CV tydeligt viser, hvordan dine faglige og personlige kompetencer matcher jobbeskrivelsen.
Spørgsmål:
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til vores People and Culture Manager, Cille Bøgeskov Madsen på cbm@complea.dk.
Om Complea:
Complea består af + 40 talentfulde medarbejdere, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger. Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, - og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet. Derfor var vi også ekstra stolte, da vores direktør, Morten Hovaldt i 2021 vandt Den Nordjyske Ledelsespris med følgende ord fra Compleanerne: ”En empatisk leder, der har fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling og forståelse for, at virksomhedens vækst hænger sammen med medarbejdernes trivsel”.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi glæder os til at byde endnu en Compleaner velkommen ombord på, hvad vi mener, er Danmarks bedste arbejdsplads.