menu


Pressemeddelelse: MRC Computer er blevet en del af Complea

Complea A/S, Nørresundby, den 2. juni 2022

IT- og digitaliseringsvirksomheden, Complea A/S har efterhånden en række strategiske opkøb i rygsækken, og står nu atter over for en udvidelse inden for sit felt. Med opkøbet af virksomheden, MRC Computer A/S følger Complea sin vækstplan, og udvider sin kerneforretning. 


Med digitalisering og IT-sikkerhed stående højt på den politiske agenda, har IT-branchens services og muligheder for alvor fundet vej til ledelsesgangene, og det kan mærkes på efterspørgslen i hele IT-branchen. Også hos Complea har efterspørgslen sat ekstra gang i hjulene og speedet op for den nordjyske IT-virksomheds vækstplan. Compleas direktør, Morten Hovaldt udtaler:


”Vi har brug for at udvide medarbejderstaben, hvis vi skal kunne følge med den enorme efterspørgsel, der er på vores services, og i og med det er et meget presset marked, så ser vi her muligheden for virkelig at styrke Team Complea.” 


Med opkøbet af MRC Computer, medfølger foruden kunderne også en række kompetente medarbejdere, som vil få fast arbejdssted på Compleas hovedkontor i Nørresundby. MRC Computer blev etableret i 1987 og har med sine mange års erfaring oparbejdet en god og meget anerkendt forretning. 


Set i lyset af de stigende krav til IT-leverandøren og mere avancerede digitaliseringsprojekter, stod det klart for MRC Computers direktør og stifter, Michael Riise, at en større kapacitet er nødvendig for at kunne fremtidssikre kunderne bedst muligt. Michael Riise kommenterer:


”Når man har bygget virksomheden op fra bunden og har et personligt forhold til kunderne, så er det ikke ligegyldigt, hvem der overtager sin forretning. Det gode match mellem Complea og MRC Computers værdier, og måde at anskue forretningen på, har derfor været essentielt for valget af Complea.”


Morten Hovaldt glæder sig over de muligheder, som opkøbet giver Complea:


”Jeg ser først og fremmest frem til at byde nye medarbejdere samt kunder velkommen, og dernæst at kunne igangsætte flere projekter, når alle lige er faldet på plads. Samtidig er jeg meget ydmyg over den tillid, som ejerkredsen ved MRC udviser til Complea.” 


Med opkøbet af MRC Computer består Complea A/S af over 60 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Nørresundby samt afdelingen i Frederikshavn.


For yderligere information, kontakt venligst:

Direktør, Morten Hovaldt     Complea A/S        96327001    mhl@complea.dk 
Direktør, Michael Riise     MRC Computer A/S     96324508     mr@mrc.dk
 

torsdag, 2. juni 2022

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn