menu

Offentliggjort på aabsport.dk her, af Rasmus Estrup, AaB.

I sommer blev Complea Tribunen fyldt med nye røde sæder, og til forårssæsonen bliver tribunen endnu mere rød.   

Complea har nemlig valgt at udskifte de store sorte reklamebannere i hjørnerne af Complea Tribunen til en rød udgave for at fuldende oplevelsen for fansene. 

- Complea Tribunen blev Danmarks flotteste tribune med de nye, røde sæder i sommer, og nu er Complea Tribunen blevet endnu rødere. Complea afviger ellers utrolig sjældent fra vores normale logofarver, men i denne sag gør vi en undtagelse, så fansene oplever en Complea Tribune, der er endnu mere AaB-rød, udtaler Morten Hovaldt, direktør for Complea.  

Nye LED-bander til sommer 

Til sommer bliver Aalborg Portland Park desuden optimeret yderligere med spritnye LED-bander med kraftigere lysstyrke og højere opløsning. 

Den nuværende LED-bande, der med sine 176 meter går fra midten af Vesttribunen langs Complea Tribunen og til midten af 3F Tribunen, bliver nu 225 meter lang og 120 cm høj.  

Derudover giver Complea afkald på deres bannere på midterfrisen mellem Complea Tribunens øvre og nedre afsnit. Her vil der til sommer komme en 100 meter lang og en meter høj LED-bande.  

- Med udskiftningen af alle sæder i 2021 fik Aalborg Portland Park et markant løft, og nu tager vi endnu et skridt i udviklingen af Aalborg Portland Parks udseende. I den forbindelse glæder det os selvfølgelig meget, at Complea har ønsket at gøre Aalborg Portland Park endnu mere rød, samtidig med at de understøtter vores kommercielle udviklingsmuligheder ved at afgive midterfrisen på Complea Tribunen, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum og fortsætter:   

- Når de nye LED-bander står klar til sommer, vil eksponeringsmulighederne være fuldt optimeret og opdateret, og så står vi med et fantastisk flot Aalborg Portland Park til den nye sæson, siger Thomas Bælum.  

torsdag, 24. februar 2022

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn