menu

Outsourcing sikrer Uggerhøj nye og brede it-kompetencer

I Uggerhøj-koncernen har man valgt at outsource alt IT-relateret arbejde til Complea. Det har betydet, at virksomheden har fået nye og markant bredere IT-ressourcer. 

I 2013 overtog Complea aktiviteterne i Mariendal Kommunikation. En af selskabets kunder var Uggerhøj, som overgik til Compleas kundeportefølje. ”Ved den lejlighed drøftede vi mulighederne for en ny kommunikationsløsning samt IT-outsourcing, og det endte med, at vi indgik en samarbejdsaftale på begge områder”, fortæller Søren Thomsen, Økonomi- og driftsdirektør, Uggerhøj, og fortsætter: ”Vi havde et ønske om at handle med nogen, vi kan snakke med, og som er nordenfjords fra som os selv. Vi ønskede ikke en samarbejdspartner, der var for stor eller for lille – Complea passede lige til os.”

Nye funktioner og stor besparelse

Tidligere havde Uggerhøj ifølge Søren Thomsen et telefonsystem, som kun gav anledning til problemer. Man valgte derfor at implementere Compleas 3CX kommunikationsløsning, dengang Complea også solgte telefoniløsninger, i virksomhedens syv afdelinger.

Vi har fået et effektivt og dynamisk system, der løbende kan tilpasses. En af fordelene er, at vi kan svare på alle afdelingernes opkald fra hovedkontoret i Frederikshavn – uden at kunden opdager det”, fortæller Søren Thomsen og fortsætter: ”Vi ønskede desuden at få valid statistik over, hvordan de enkelte teams besvarer telefonerne. Med det nye system kan vi se, hvor mange opkald, der besvares, samt hvor hurtigt. Skiftet af telefonsystem betyder også en bedre økonomi - vi har endnu ikke gjort besparelsen op, men vi forventer, at den er væsentlig.”

Totaloutsourcing af IT-arbejde

Inden samarbejdet med Complea blev indledt, havde Uggerhøj egen IT-afdeling bestående af to medarbejdere. Denne blev frasolgt til Complea, og koncernens IT-arbejde outsourcet til Complea. ”Vi oplevede, at vi manglede nogle kompetencer i afdelingen – to medarbejdere kan naturligvis ikke være specialiseret i alt. Derfor har det været en stor fordel at outsource IT-området til Complea, som besidder alle de nødvendige kompetencer. Det betyder, at vi har fået flere IT-kompetencer i huset, og vi er blevet mindre afhængige af enkeltpersoner. På den måde har virksomheden fået et kvalitetsløft”, fortæller Søren Thomsen.

 Outsourcing af alt IT-relateret arbejde har givet vores virksomhed et kvalitetsløft 


Søren Thomsen
Økonomi- og driftsdirektør - Uggerhøj A/S

Supportaftale fuldender pakken

I forlængelse af samarbejdet har Uggerhøj tegnet en fuld driftsaftale, inklusiv support med Complea. ”Vi bruger primært fjernsupport i form af callcenter og supportmail. I den forbindelse er Compleas svartid kort. Da 3CX-systemet var blevet implementeret, oplærte Compleas teknikere desuden vores medarbejdere i systemet. Alle har taget godt imod den nye kommunikationsløsning og oplevet, at eventuelle problemer bliver løst hurtigt”, slutter Søren Thomsen. 

OM UGGERHØJ A/S

  • Grundlagt i 1954
  • Hovedsæde i Frederikshavn med afdelinger i Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Aarhus, Herning, Horsens og Silkeborg
  • Forhandler nye og brugte biler
  • 230 ansatte
  • Årlig omsætning: 1,3 mia. DKK

OM SAMARBEJDET:

  • Levering og installation af 3CX telefoniløsning med TotalView PC-omstilling
  • Levering og installation af WiFi løsning
  • Levering og installation af nyt IT- og serverudstyr
  • Drift- og support af IT-systemer i hele Uggerhøjkoncernen

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn