menu
Accepter marketing-cookies hvis du vil se videoen.

 

ÉN SAMLET LØSNING

Ruths Hotel i Gammel Skagen tilbyder en eksklusiv oplevelse af hygge, god mad, velvære og tid til hinanden. For at kunne fokusere på denne kerneydelse, har de brug for en dygtig samarbejdspartner til at levere en samlet IT-løsning. Derfor har de valgt at outsource alle IT-relaterede opgaver til Complea.

I GANG 24/7

For hotelbranchen, som er i gang 24 timer i døgnet, er det vigtigt der ikke er nedbrud eller udfald. Direktør på Ruths Hotel, Tom Boye udtrykker derfor i særdeleshed sin tilfredshed over den gode statistik på oppetid, som Ruths Hotel har holdt indtil videre i forbindelse med outsourcing af IT til Complea:

”Vi oplever ikke rigtigt nogle udfordringer, hvilket jo betyder alt kører som det skal. Samtidig har Complea en meget hurtig responstid, når vi har behov for dem. Det giver en værdsat tryghed,” fortæller Tom Boye.

Complea leverer en specialsyet drift- og supportaftale, som er tilpasset Ruths Hotels specifikke behov. 

HOLDER TRÅDENE SAMMEN

Selvom roen sænker sig for mange gæster, når de træder ind på Ruths Hotel, så går dagligdagen stærkt for personalet og der er mange ting, som skal gå op i en højere enhed. Tom Boye fremhæver derfor fordelene ved at have IT-løsningerne samt telefoni samlet ét sted: 

”Vi har mange systemer, der skal fungere på tværs af hinanden samtidig med Ruths Hotel består af flere forskellige bygninger, hvor gæsterne kan indlogere sig og hvor der eksempelvis skal være velfungerende WiFi. Det vil derfor være let at komme til at lade noget falde til jorden indimellem, men Complea sørger altid for at holde trådene sammen og de tager ansvar for alle led i processen.”

"Complea har en meget hurtig responstid, når vi har behov for dem. Det giver en værdsat tryghed.”

Tom Boye
Direktør - Ruths Hotel

SAMARBEJDET FORTSÆTTER

Tom Boye tiltrådte som direktør på Ruths Hotel i maj måned 2019, hvor samarbejdet med Complea allerede var veletableret. Tom Boye ser dog ingen grund til at ændre på den aftale og kommenterer:

”Jeg oplevede fra start et velfungerende samarbejde og synes fortsat vi har en IT-samarbejdspartner, hvor det bare fungerer. Selvom Compleas hovedkontor ligger i Aalborg og nærmeste afdeling er i Frederikshavn, så føler vi, at vi har en meget nærværende IT-leverandør, som reagerer hurtigt på vores henvendelser. IT er meget komplekst, så det er en fornøjelse, når det hele spiller og man ikke skal tænke på det.”  

OM RUTHS HOTEL

  • Grundlagt i 1904
  • Ligger blandt de ikoniske gule huse i Gammel Skagen
  • Er et af Danmarks dejligste badehoteller (5-stjernet)
  • Hotellet kan huse 140 gæster med opredninger

OM SAMARBEJDET:

  • Levering og installation af nyt IT- og serverudstyr
  • Drift- og support af servere og bruger-PC´er
  • Drift og servicering af firewall og hosted Spamfilter til alle brugere
  • Levering og installation af WiFi løsning

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn