Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.
Ruths Hotel i Gl. Skagen tilbyder en eksklusiv oplevelse af hygge, god mad, velvære og tid til hinanden. For at kunne fokusere på denne kerneydelse, har de brug for en dygtig samarbejdspartner til at levere én samlet IT- og kommunikationsløsning. Derfor har de valgt at outsource alle IT-relaterede opgaver til Complea.
Samarbejdet mellem Ruths Hotel og Complea startede med en ny WiFi-løsning til hotellet. Siden er samarbejdet blevet udvidet, så Complea nu leverer én samlet IT- og kommunikationsløsning. ”I begyndelsen indgik vi en samarbejdsaftale om en mindre pakke – men vi var meget tilfredse med det der blev leveret, så nu har vi opdateret hele pakken” fortæller Steen Thygesen, Økonomichef, Ruths Hotel.
I dag leverer Complea en specialsyet drift- og support aftale, som omfatter telefoni, WiFi, server, PC’ere og firewall. Det indebærer bl.a. en effektiv WiFi-løsning i alle hotellets bygninger med to delte netværk: det ene til gæsterne og det andet til hotellets personale. Om denne løsning siger Steen Thygesen: ”Complea er hurtige og effektive til at løse opgaver og eventuelle komplikationer”.
Vi er glade for at have fået samlet tingene ét sted – hvor både prissætningen og kvaliteten er i orden.
Steen Thygesen Økonomichef - Ruths Hotel
Den pakke, som Complea leverer til Ruths Hotel, indeholder i dag et utal af komponenter, som er tilpasset Ruths Hotels specifikke behov. Steen Thygesen, Økonomichef, Ruths Hotel, siger, at den komplicerede opgave dog ikke var en udfordring for Compleas Direktør, Morten Hovaldt: ”Morten fra Complea ser INGEN hindringer – KUN løsninger”. Derfor var Complea det oplagte valg for Ruths Hotel.
Steen Thygesen fremhæver desuden, at han især værdsætter de nære personrelationer han har til de ansatte ved Complea. De kender til Ruths Hotel, og det er enormt tidsbesparende for organisationen, at de ikke skal starte fra bunden, hver gang de skal beskrive en udfordring. ”Complea tilbyder bare nogle fornuftige løsninger, og både priserne og servicen dertil, er i orden” slutter Steen Thygesen.