menu

Komplet ip-løsning giver Nordlux nye muligheder

Nordlux havde et stort ønske om at optimere kommunikations-mulighederne på telefoni-området. Der var brug for nye funk-tioner samt integration af koncernens udenlandske kontorer. Complea blev valgt som leverandør af den samlede IP-løsning, og det har betydet markant forbedret kommunikation samt en stor besparelse.

Nordlux, der designer, producerer og forhandler lamper, stod over for en stor udfordring, da ønsket om et helt nyt effektiviseret IP-telefonisystem samt en prisøkonomisk trafikleverandør skulle opfyldes. En række telefoniudbydere gav tilbud på opgaven. Prisen og de mange nye muligheder var afgørende argumenter, da Nordlux valgte Complea som partner på projektet.

Dynamisk IP-løsning

Lars Pedersen, der er ansvarlig for den daglige IT-drift hos Nordlux, fortæller, at Compleas løsning giver langt flere muligheder end konkurrenternes: ”Det er en stor fordel, at fastnet- og mobiltelefoni nu er samlet i én løsning, og systemet er meget dynamisk og nemt at betjene. Bl.a. kan vi selv administrere vores salgskøer og kundernes ventetid, samt hvilke agenter der er tilknyttet køen. Vi har også fuldt overblik over, hvem der er ledig, og hvor mange opkald vi har besvaret etc.”, fortæller Lars Pedersen, der også fremhæver, at Compleas løsning blev leveret til aftalt tid og pris.

Integrerende og billig telefoni

Den nye kommunikationsløsning gør det nemt for Nordlux at få al telefoni i koncernen integrereret og effektiviseret. Nordlux’ norske og tyske kontorer er allerede koblet på systemet. ”Det er meget praktisk for os at have al telefoni samlet på ét sted. Næste projekt er mobiltelefonerne på vores svenske kontor, der skal integrereres i systemet”, forklarer Lars Pedersen.

Besparelse på 50 %

Tidligere havde Nordlux et gammelt analogt Ericsson-system, som egentlig fungerede. Men de mange nye muligheder og den fordelagtige pris betyder, at medarbejderne hos Nordlux er meget glade for skiftet.

Complea leverer meget konkurrencedygtige priser. Vi har udsigt til en besparelse på mindst 50 % allerede efter ét år," siger Lars Pedersen.

 

 

Effektiv support

Nordlux og Complea har efter etableringen af den nye kommunikationsløsning indgået et løbende servicesamarbejde, hvor Compleas supportcenter assisterer ved ad hoc-opgaver.

Serviceaftalen fungerer upåklageligt. Jeg er glad for den og gør ofte brug af den. Når jeg ringer til supportcentret, bliver ændringerne ført ud i livet, hurtigt og smertefrit ", slutter Lars Pedersen.

 Det er meget praktisk for os at have al telefoni samlet på ét sted 

Lars Pedersen
Ansvarlig for den daglige IT-drift - Nordlux

OM NORDLUX

  • Grundlagt i 1977 og beliggende i Aalborg
  • Designer, producerer og forhandler inden- og udendørs lamper
  • 55 ansatte på hovedsædet i Aalborg
  • Kontorer i Norge, Sverige og Tyskland

OM SAMARBEJDET:

  • Installation og programme-ring af nyt 32 kanalers 3CX Phone System
  • Levering og installation af ny 24 ports POE Switch

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn

Vi bruger cookies til at forbedre vores website og din oplevelse.