menu

DET HANDLER OM TILLID

LandboNord er en forening og en rådgivningsvirksomhed, som rådgiver landmænd inden for kvæg- og svineproduktion samt planteavl. LandboNord beskæftiger cirka 250 medarbejdere fordelt på tre lokationer, med hovedsæde i Brønderslev. 

For LandboNord er det vigtigt med høj driftsstabilitet og sikkerhed, så medarbejderne kan tilbyde kunder den bedst mulige rådgivning uden uforudsete afbrydelser eller teknisk besvær. CFO hos LandboNord, Søren Bøgh Vidmar fortæller:

”Det er vigtigt for os, at vi har tillid til vores IT-leverandør og ved, at de kan levere det vi skal bruge i god kvalitet og til konkurrencedygtige priser. Vi har erfaret flere gange efterhånden, at Complea opfylder begge kriterier til fuld tilfredshed.”

 

EN SMERTEFRI IMPLEMENTERINGS- PROCES ER VÆRDSAT

LandboNord peger særligt på implementeringsprocessen som noget af det, der indtil videre har imponeret. Søren Bøgh Vidmar kommenterer: ”Complea kom ud og kiggede på, hvad vi havde og hvad der skulle til for at indfri vores ønsker, hvorefter de sørgede for det rigtige setup. Det kørte super godt.”

LandboNord har egen IT-afdeling med to medarbejdere, som klarer den daglige drift og support internt. Med Complea som partner, har IT-medarbejderne i LandboNord fået frigivet tid samtidig med de har kompetente folk at sparre med ved komplicerede udfordringer.  

ÅRLIGT STRØMFORBRUG FALDER MARKANT

LandboNord har hidtil haft eget serverrum, hvis drift og service blev serviceret af forskellige leverandører. I samarbejdsaftalen med Complea indgår blandt andet, at alle servere overgår til Complea Hosting, og serverrummet er dermed blevet slukket. Nedlukningen af serverrummet har givet en besparelse på omkring 110.000 kroner. Især køling af serverrummet er en stor strømsluger og nedlukning af denne har bidraget til den markante besparelse. Søren Bøgh Vidmar er naturligvis begejstret for denne del, men kommenterer samtidig:

”Det er altid godt i et samarbejde, når det også giver mening på bundlinjen, men ud over den økonomiske gevinst, så er det også en mærkbar fordel, at vi nu kun skal ringe til én leverandør. Før havde vi flere forskellige, som skulle bruge tid på at identificere problemet hos de resterende leverandører, inden det kunne fikses. Complea kan sikre driftsstabilitet, sikkerhed og sørge for vores servere er konstant opdaterede, så vi kan fokusere på vores kerneforretning.”

”Det er altid godt i et samarbejde, når det også giver mening på bundlinjen, men ud over den økonomiske gevinst, så er det også en mærkbar fordel, at vi nu kun skal ringe til én leverandør." 

Søren Bøgh Vidmar
CFO - LandboNord

FREMTIDEN ER KLAR

”Vi er en sikker kunde hos Complea nogle år ud i fremtiden. Det er bare rart at vide, at Complea har styr på driften, at vi har de rigtige licenser osv. Det giver lidt ro i min stol, at der sidder gode folk klar på opgaven, som ved hvad de snakker om,” fortæller Søren Bøgh Vidmar, som yderligere fremhæver tillid, kvalitet og konkurrencedygtige priser som det, der har betydning for lysten til at fortsætte samarbejdet i fremtiden. 

OM LANDBONORD

  • Rådgivningsvirksomhed og forening
  • 1.300 aktive medlemmer i foreningen
  • 250 medarbejdere
  • Hovedsæde i Brønderslev og lokation i Fjerritslev og Randers
  • Rådgiver landmænd inden for kvæg- og svineproduktion samt planteavl.

OM SAMARBEJDET:

  • Hosting og drift af servermiljø 
  • Komplet backup løsninger
  • Second level support
  • Overtagelse af Microsoft 365 og Sharepoint

Lignende cases

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn