menu

Support Trainee


Complea søger en top motiveret Support Trainee til sommeren 2025

Har du en spirende, initiativrig og smilende IT-problemknuser gemt i maven? Og ønsker du at dygtiggøre dig inden for IT-support? Så står vi og mangler en trainee til vores supportteam med opstart i sommeren 2025. 
 

Vi er på udkig efter en support trainee, der er nysgerrig, motiveret, serviceminded af natur og ikke mindst drevet af et stærkt teamsamarbejde. Du vil som trainee hos Complea blive en del af vores supportteam, der for nuværende består af vores Head of Support, seks Support Consultants, en Support Administrator samt en Support Trainee. Vi kan garantere en bred IT-uddannelse, hvor de dygtigste kollegaer står klar til at klæde dig godt på til din fremtid som IT-supporter. Vores nuværende Support Trainee vil løbende agere Buddy for dig, således du altid har en relaterbar sparringspartner i din elevperiode. 

Dertil bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Compleanerne er vores vigtigste aktiv, hvorfor du vil opleve en flad struktur, som tydeligt forgrener sig i vores ledelsesstil. Den åbne dialog, ansvar og inddragelse på tværs er afgørende for, at vi som virksomhed lykkes med vores vision om at være den markedsledende samarbejdspartner inden for værdiskabende IT- og digitaliseringsløsninger. 


Din faste arbejdsplads vil enten være på vores hovedkontor i Nørresundby eller vores afdeling i Frederikshavn.
 

Jobbet som Support Trainee

Jobbet indbefatter bl.a.:

•    Skriftlig, telefonisk og onsite support
•    Onsite opsætning af IT-udstyr 
•    Installation og konfiguration af hardware og software
•    Diagnosticering af PC’er
•    Support på mobile enheder
•    Dokumentation af løsninger 

 

Vores kommende Support Trainee

Vi forestiller os, at du:

•    Er i gang med en uddannelse som IT-supporter, og har afsluttet grundforløbet ved tiltrædelse i sommeren 2025
•    Har stor interesse og passion for teknologi og IT-support
•    Er en teamplayer af natur og besidder gode samarbejdsevner
•    Er god til at formulere dig på skrift og i tale – både på dansk og engelsk  
•    Har gåpåmod, er fleksibel og har et godt humør

 

Velkommen til Team Complea

Vi kan tilbyde dig:

•    En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
•    En grundig introduktion til teamet samt oplæring i arbejdsopgaverne  
•    Kompetente, engagerede og enormt hjælpsomme kolleger
•    En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
•    En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier prioriteres 
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy
•    Onboardingprogram og elevplan via vores People & Culture Manager, der vil bistå og rådgive både før, under og efter ansættelsen


Vi vil gerne gå en ekstra mil for vores medarbejdere – derfor gør vi også noget ekstra ud af hverdagen med små overraskelser, sjove arrangementer, tiltag med personaleforeningen og et velfærdsministerie der sørger for lækker og varieret frokost. 


Tiltrædelse:

Tiltrædelse sommeren 2025. Samtaler afholdes løbende. 

Har stillingen vakt din interesse, så send os dit CV. En ansøgning er ikke et krav, hvis sammenhængen mellem dine kompetencer og kravene til jobbet er tydelige i dit CV. 
 

Spørgsmål:

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til vores People and Culture Manager, Cille Bøgeskov Madsen på cbm@complea.dk. 
 

Om Complea: 

Complea består af + 40 talentfulde medarbejdere, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger. Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, - og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet. Derfor var vi også ekstra stolte, da vores direktør, Morten Hovaldt i 2021 vandt Den Nordjyske Ledelsespris med følgende ord fra Compleanerne: ”En empatisk leder, der har fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling og forståelse for, at virksomhedens vækst hænger sammen med medarbejdernes trivsel”.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi glæder os til at byde endnu en Compleaner velkommen ombord på, hvad vi mener, er Danmarks bedste arbejdsplads.

Ansøg her:

Vedhæft ansøgning:
Vedhæft CV *:

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn