menu

Support Consultant - Frederikshavn


Complea søger en Support Consultant til vores kontor i Frederikshavn.

Motiveres du af at have en afgørende rolle i hverdagen og være med til at sikre, at Compleas kunder får den bedste support og kundeoplevelse? Så er det dig, vi mangler i vores supportteam. 
 

Vi er på udkig efter en selvkørende problemknuser med en stærk teknisk forståelse til vores kontor i Frederikshavn. Som Support Consultant bliver du organisatorisk en del af vores supportafdeling, der for nuværende består af en afdelingsleder, otte supportkonsulenter og to elever.  Din faste arbejdsplads vil være på kontoret i Frederikshavn, men du vil også have dage på hovedkontoret i Nørresundby.  Arbejdsdagen vil, foruden skriftlig og telefonisk support, også byde på onsite besøg, bl.a. hos vores kunder i nærområdet. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt lige fra brugeroprettelse, til supportering af Microsoft 365 samt netværksopgaver, hvorfor der vil være rig mulighed for at afprøve den helt store IT-palette.  For at sikre at vores medarbejdere altid føler sig motiveret og klædt på til opgaverne, sørger vi løbende for personlig og faglig udvikling gennem vores Academy.  

Du vil opleve Complea som en dynamisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Compleanerne er vores vigtigste aktiv,  hvilket mærkes gennem den flade struktur, der tydeligt forgrener sig i vores ledelsesstil. Den åbne dialog, ansvar og inddragelse på tværs er afgørende for, at vi som virksomhed lykkedes med vores vision om at være den markedsledende samarbejdspartner inden for værdiskabende IT- og digitaliseringsløsninger. 


Jobbet som Support Consultant

Jobbet indbefatter bl.a.:

  • Skriftlig, telefonisk og onsite support
  • Oprettelse og nedlukning i AD’et
  • Onsite opsætning af IT-udstyr
  • Installation og konfiguration af hardware og software
  • Fejlsøgning af kundens IT-udstyr 
  • Support på mobile enheder
  • Dokumentation af løsninger
  • Løse forskellige helpdesk sager fra vores meget varierede kundeportefølje

 

Vores kommende Support Consultant

Vi forestiller os, at du:

  • Har joberfaring med teknisk support og en generel nysgerrighed på IT-området
  • Er erfaren inden for Microsoft 365 supportering
  • Har viden om installation og opsætning af Windows PC’ere samt Windows servere og vedligeholdelse af disse
  • Sætter en ære i at udøve telefonisk, skriftlig og onsite kundesupport på et højt serviceniveau
  • Har gåpåmod, et godt humør og fleksibel i din opgaveløsning
  • Er ansvarsbevidst og selvkørende af natur
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

 

Velkommen til Team Complea

Vi kan tilbyde dig:

  • En virksomhed med stor fremdrift og konstant fokus på udvikling og optimering
  • En grundig introduktion til teamet samt oplæring i arbejdsopgaverne
  • Kompetente, engagerede og enormt hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads med et godt sammenhold og kontinuerligt fokus på trivsel og velvære
  • En åben og uformel omgangstone og kultur, hvor vores værdier aktivt benyttes 
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem Complea Academy – herunder relevante certificeringer, kurser mv.
  • Onboardingprogram via vores People & Culture Manager, der vil bistå og rådgive både før, under og efter ansættelsen, og altid åben for spørgsmål

Vi vil gerne gå en ekstra mil for vores medarbejdere – derfor gør vi også noget ekstra ud af hverdagen med små overraskelser, sjove arrangementer, tiltag med Personaleforeningen og meget mere. 


Tiltrædelse:

Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. 
Har stillingen vakt din interesse, så send os gerne dit CV.
En ansøgning er ikke et krav, hvis sammenhængen mellem dine kompetencer og kravene til jobbet tydeligt fremgår i dit CV.
 

Spørgsmål:

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til vores People and Culture Manager, Cille Bøgeskov Madsen på cbm@complea.dk. 
 

Om Complea: 

Complea består af + 40 talentfulde medarbejdere, der alle står på spring for at sikre, at vores kunder modtager den bedst mulige service inden for komplette IT-løsninger. Vi tager det fulde ansvar for de opgaver, vi udfører, og vi sætter pris på gennemgribende åbenhed. Vi er fleksible både over for vores kunder og hinanden, - og sidst, men ikke mindst, så er vi stolte af det arbejde, vi laver og af den virksomhed, vi i fællesskab har udviklet. Derfor var vi også ekstra stolte, da vores direktør, Morten Hovaldt i 2021 vandt Den Nordjyske Ledelsespris med følgende ord fra Compleanerne: ”En empatisk leder, der har fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling og forståelse for, at virksomhedens vækst hænger sammen med medarbejdernes trivsel”.
Compleanerne er vores vigtigste aktiv, og vi glæder os til at byde endnu en Compleaner velkommen ombord på, hvad vi mener, er Danmarks bedste arbejdsplads.

Ansøg her:

Vedhæft ansøgning:
Vedhæft CV *:

+45 9632 7000
mail@complea.dk
CVR-nr: 33153716 

NØRRESUNDBY

Bøgildsmindevej 7
9400 Nørresundby

FREDERIKSHAVN

Knivholtvej 2D
9900 Frederikshavn