Fremco A/S er en virksomhed, der fremstiller og udvikler fiberblæsemaskiner, som sælges primært i Europa, men også til resten af verden. Fremcos hovedkontor og produktion ligger i Frederikshavn, men med tre sælgere på farten i hele verden samt konsulenter i Ukraine og i Argentina, har Fremco brug for en IT-samarbejdspartner, som kan være behjælpelig ud over landegrænserne. Til den opgave blev Complea valgt i en professionel udbudsrunde.
Det var blandt andet den manglende og utrygge adgang til data for sælgerne rundt omkring i verden, som fik Fremco til at se sig om efter en ny IT-samarbejdspartner. Financial Controller hos Fremco, Karsten Lybech kommenterer: ”Det har været problematisk for vores sælgere ude i verden at få adgang til data på vores servere, når de har været steder med begrænset netværk. Ligeledes gjorde det procedurerne usikre, når de ikke havde mulighed for at gemme data korrekt.”
Fremco er en virksomhed i vækst og var inden samarbejdets start nået til et punkt, hvor IT-infrastrukturen- og sikkerheden skulle tages op til revision. Fremco har i dag en IT-samhandelsaftale med Complea, som betyder at Complea varetager Fremcos IT med udstyr, sikkerhed, backup, mail, licenser og support 24/7/365. For Fremco har det givet et bedre udgangspunkt til virksomhedens fremtidsplaner, hvor vækst er på tegnebrættet. ”Fremco havde generelt et ønske om at få en fremtidssikret løsning, så vi kan være understøttet i den vækst vi skal på i vores næste 5-års periode. Samtidig havde vi behov for at føle os mere trygge i forhold til IT-sikkerheden og opleve en effektiv support,” udtaler Karsten Lybech og fortsætter: ”Complea har været utrolig lydhør og hurtig til at agere på de ting, som vi er kommet med. Medarbejderne har hurtigt vænnet sig til, at de selv skal tage direkte fat på Compleas support i stedet for en enkelt person i Fremco, og oplever glæden ved at få udfordringerne løst med det samme.”
Complea har været utrolig lydhør og hurtig til at agere på de ting, som vi er kommet med.
Karsten Lybech Financial Controller, Fremco A/S
For Fremco har det været positivt ikke kun at opleve en forbedring af IT-infrastrukturen, men samtidig Compleas tilstedeværelse før, under og efter implementeringsfasen. Karsten Lybech afslutter: ”Det er et samarbejde, hvor vi arbejder sammen om at finde den bedste løsning for Fremco og for at løfte Fremcos generelle niveau. Tingene går altid hurtigt og det er altid til at få fat på Complea.”