Forsyningen i Frederikshavn leverer varme, vand og el til hele Frederikshavn kommune. Herudover behandler de spildevand og affald. Virksomheden har selv en IT-afdeling, men ønskede at outsource større dele af deres IT-løsninger for at sikre ekspertisen. Valget af IT-leverandør faldt helt naturligt på Complea, da de løbende har haft et meget tilfredsstillende samarbejde med Compleas direktør Morten Hovaldt.
”IT bliver mere og mere komplekst. Det bliver svært og uoverskueligt. Vi kan ikke satse på at have ekspertisen inhouse, og derfor outsourcer vi det,” fortæller Sven Boye Pedersen, Teknisk IT-ansvarlig hos Forsyningen.
Den løsning, som Complea leverer til Forsyningen er meget omfattende og indeholder blandt andet en omlægning af varmeforsyningens netværk, samt sikring af forsyningens kritiske SCADA net, som skal sikre stordriftsfordele, sikkerhed, skalerbarhed og høj oppetid. I den forbindelse har Forsyningen sat stor pris på Compleas ekspertise, som har været med til at sikre den rigtige løsning.
”Ekspertisen er noget af det bedste. Hvis ikke Complea har ekspertisen i forvejen, så skal de i hvert fald nok finde den. Så satser de fuldt ud. De har kunden i centrum, og der bliver taget hånd om én. Jeg er aldrig kommet med et problem, der ikke er blevet løst. Fra start til slut, og der bliver fulgt op på, om vi er tilfredse” siger Sven Boye Pedersen.
Complea har ekspertisen og kunden i centrum
Sven Boye Pedersen Teknisk IT-ansvarlig - Frederikshavn Forsyning A/S
For Forsyningen har det været vigtigt at få kortlagt virksomhedens udstyr rundt omkring i de mange afdelinger og sikre, at sikkerheden er i top. I den forbindelse har Complea aktivt deltaget i processen som rådgivere og Teknisk Tegner, og senere i processen har Complea ydet support på løsningen. Sven Boye Pedersen uddyber: ”Serviceniveauet skal være i top, for vi kan have brug for hjælp her og nu. Det er livsnødvendigt at få service, og med en 24/7 aftale har Complea kunnet løfte den aftale.”
Opgaven hos Forsyningen er en igangværende proces, som aldrig stopper. Complea har derfor dedikeret en mand til arbejdet hos Forsyningen, hvilket har været en meget tilfredsstillende ordning.
”Complea har løftet det her for os, og vi kan ikke sige noget negativt. Vi forventer, at de er med hele vejen fremadrettet,” slutter Sven Boye Pedersen.