complea logo
Complea
Hydrema

KUNDECASE: Hydrema

Hydrema halverer telefonudgifter

Komplet ip-kommunikationsløsning sikrer Hydrema store besparelser

Hydrema, der udvikler højteknologiske entreprenørmaskiner, oplevede et stigende behov for en effektiviseret og mere prisøkonomisk telefoniløsning. I den forbindelse har Complea leveret en komplet IP-kommunikationsløsning, som har optimeret virksomhedens telefoni samt reduceret telefonudgifterne med 50 %.


Hos Hydrema, der har hovedsæde i Støvring, var de høje telefoniudgifter blevet et tilbagevendende irritationsmoment. Desuden havde det gamle kobberbaserede telefonsystem ingen funktionaliteter. ”Vi vidste, at vores telefonudgifter var for høje, men vi ønskede ikke at ændre på noget af frygt for, at det ville give en masse problemer. Men da vi fandt ud af, hvor stort besparelsespotentialet var, tog vi alligevel affære”, fortæller Peter Bak, IT-medarbejder hos Hydrema.

Drastisk økonomisk besparelse

Hydrema indhentede tre tilbud på en komplet IP-kommunikationsløsning. Valget faldt på Compleas 3CX Phone System med TotalView PC-omstilling og kalenderintegration. ”Vi valgte Complea som samarbejdspartner, fordi deres løsning var den mest økonomisk fordelagtige på sigt. Den årlige udgift for telefoni i afdelingerne i Støvring, Kolding, Ringsted og på Bornholm var ca. 600.000 DKK. Det beløb har vi nu reduceret til 300.000 DKK. Løsningen, der omfatter fastnet- og mobiltelefoni i vores danske afdelinger, har været i drift i et år. Vi har en supportaftale med Complea, som løbende og hurtigt har imødekommet vores udfordringer med systemet”, beretter Peter Bak.

Forbedret kommunikation

Da Hydremas nye IP-telefonsystem skulle installeres, blev opgaven udført i løbet af en eftermiddag. Og allerede næ- ste dag kunne de mange danske medarbejdere tage systemet i brug. ”Compleas teknikere installerede hurtigt og problemfrit systemet. Efterfølgende har teknikerne udbedret småfejl og tilrettet systemet, som har fungeret rigtig fint”, fortæller Peter Bak. Hydrema har valgt udelukkende at benytte IP-løsningens omstillingsfunktion samt kalenderintegration i receptionen. ”Vores receptionsmedarbejdere er glade for omstillingssystemet, og kalenderintegrationen er også meget brugbar, idet vi har fået et godt overblik over alle vores danske medarbejdere. På den måde kan vi give vores kunder en endnu bedre service, når de ringer”, siger Peter Bak.

Effektiv og øjeblikkelig support

Da Hydrema valgte Complea som leverandør af en samlet IP-kommunikationsløsning, var det ikke helt uden betænkeligheder. ”Nogle af mine kollegaer sagde: ”Complea, dem har vi aldrig hørt om”, men jeg må sige, at de har gjort vores bekymringer til skamme. Vi har fået en virkelig god telefoniløsning, der sparer os for mange penge. Der vil naturligvis altid være udfordringer, når man overgår fra kobber- til IP-telefoni, men Complea har været meget hurtige til at løse de problemer, der opstår undervejs. Jeg vil sige, at support er en af Compleas helt stærke sider, for når vi indgiver en sag, får vi straks support. Hvis jeg sammenligner med, hvordan vores tidligere telefonudbyder supporterede os, er Compleas service-setup på et helt andet niveau”, slutter Peter Bak.

Det siger kunden

Compleas IP-kommunikationsløsning viste sig at være den mest økonomisk fordelagtige

Peter Bak
IT-medarbejder - Hydrema

Om Hydrema

Grundlagt i 1959

450 ansatte i koncernen, 250 i Danmark og 200 på hovedsædet i Støvring

Afdelinger i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge, England og USA

Beskæftiget med udvikling og produktion af højteknologiske entreprenørmaskiner og -materiel

Omsætning ca. 600 mio. kr.

Om samarbejdet:

Levering, installation af 3CX

Phone System

Administration af og service på 3CX Phone System

Levering, installation og administration af TotalView PC-omstilling og kalenderintegration

Læs mere på:

www.hydrema.dk

Download kundecase

Download kundecase
ledningsmand2 sort
×

Har du brug for hjælp?

ledningsmand sort